Følg os på
  
  
  
  

Mine muligheder

Hvad drømmer du om? 🌎

Voks med jobbet 💗
Gør du dig umage, er du vedholdende og inspirerer du dine kolleger? Kan du tage ansvar og tage fat med disciplin når det gælder? Så vil vi gradvist give dig mere ansvar, nye opgaver og flere muligheder. Fra din første dag som tarteller bliver du en del af vores karriereprogram Til Top Med Tartel, hvor du over tid kan kvalificere dig til nye roller, andre opgaver og mere i løn og en masse fede oplevelser, du med sikkerhed ikke vil få chancen for andre steder.

Bliv en bedre musicalperformer 🎭
Tartel er ved at opbygge et akademi, der vil tilbyde vores tartellers undervisning og træning med nogle af landets mest erfarne navne i underholdningsbranchen. Vi vil både tilbyde dig enetimer inden for sang, drama og dans, ligesom du vil blive en del af vores fælles workshops. Alt dette betales af Tartel og er gratis for vores tartellers, fordi vi tror på din udvikling, og vil føle os stolte, den dag du første gang står på scenen.

Få erfaring 🌳
Der er grund til at respektere dem, som er ældre, mere erfarne og har prøvet mere end os selv. Som unge har vi noget andet: energien og potentialet. Men tænk, om man kan skyde genvej og opnå begge dele? Hos Tartel får du erfaring. Vi mener det, når vi siger det - vi udvikler os hver dag, og det er noget af det mest motiverende ved at arbejde her, synes vi.

Bliv en del af et stærkt fællesskab 🤲
Tillid. Som en nyskabende fast food-restaurant, der bygger på dansk madtradition, er et afgørende nøgleord i Tartels kultur netop tillid. Bliver du en del af vores fællesskab, kan du have tillid til os, ligesom vi vil have tillid til dig.

Føl dig set, hørt og elsket 👩‍👦‍👦
Hos Tartel får du plads til at være dig og blive en del af fællesskabet, for den du er. Vi er en nyopstartet ung virksomhed, der er ved at skabe en kærlig performancekultur - en slags familie. Vi tror på at forskellighed på tarteller-holdet er en styrke for Tartel som arbejdsplads. Måske vil du endda også føle dig forstået her? Vi vil gøre os umage, for du er sikkert både et fint og kærligt menneske. Vi tror og passer på hinanden.
Personlig udvikling 🪴
Er du ligesom os ambitiøs og vil udvikling, som menneske og som scenekunstner? Så tør vi godt love, at du vil få alle de udfordringer, du har lyst til. Rejsen er kun lige begyndt! Skal du med? 🚀

Vær med fra start i vores iværksætter-startup 🔥
Har du en drøm om at skabe dit eget? Din egen musik, din egen kunst eller måske din egen virksomhed? Hos Tartel får du lov til at blive en del af det hele - fælles for os er drømmen om at sætte Tartel på verdenskortet med en helt ny måde at tænke mad, musik, teater, kærlighed og oplevelser sammen på. Vil du være med-iværksætter og gøre drømmen om Tartel til virkelighed?

Bliv inspireret 🧚🏻
Tartels undertitel - og i øvrigt mission - er den bedste tid på dagen. Vi er et univers, der er anderledes end hvad du har oplevet på andre arbejdspladser. Positiv, kærlig og hyggelig energi med talentfulde kolleger er inspirerende, og giver os lyst til at 'gå på arbejde' - for det føles nemlig som at være sammen med sin familie.

Et springbræt mod dine drømme ✨
Alt har en begyndelse. Rejsen om Tartel - og dit arbejdsliv. I de store musicalbyer London, Los Angeles og New York er det almindeligt, at de mange stjernespire, der drømmer om - og knokler for - et gennembrud, arbejder som tjenere på café eller restaurant mellem deres roller, hvor gæsterne kan få glæde af deres personlighed og udstråling, og talenterne selv kan udvikle deres optræden i mødet med et publikum. Det er dét, vi vil med Tartel som arbejdsplads - at bane din vej og se dig lykkes.

Hvad er meningen med det hele? 🔮
Det spørgsmål kan vi alle stille os selv en gang i mellem. For os i Tartel er det meget enkelt: Kærlighed. Vi vil skabe gode stunder og sende alt det gode, vi bærer i os, ud i verden. Et underfundigt eventyrland, hvor der er både hyggeligt, sjovt, kærligt og rart at være. Hvor der er plads til alle, og at man føler sig set for den man er. Der er nok at bekymre sig om ude i verden, og det er vi bevidste om. Men på Tartel - skal vi bare nyde, synge og dele.

Vi kalder det den bedste tid på dagen.

Tarteller sidder ved bagejernet

Tarteller bager tartels og synger en sang

Tarteller viser stolt friskbagt Tartel frem